Det handler om at bruge sin sunde fornuft
I dag vil jeg bringe et emne på banen, som jeg tror, deler vandene – især blandt forældre til småbørn. Og jeg må indrømme, at jeg er spændt på, hvorvidt mit skriv kommer til at skabe en smule forargelse hos nogen. Men jeg deler det nu alligevel… For der skal være plads til uenighed og mangfoldighed. Og når det kommer til børneopdragelse og herunder emnet kost, ja så er der bare ikke nogen specifik opskrift på rigtigt eller forkert. Der findes anbefalinger, som man bør lytte til, og derudover, ja så mener jeg, det handler om at bruge sin sunde fornuft.
Hjemme hos os kører vi ikke nogen streng “sukkerpolitik” i forhold til Ellie, dvs. spiser vi andre kage, så får hun lov at smage. Det rimer, hihi 🙂 Dette er der sikkert nogle, der synes, er helt forkert. Jeg er enig i, at man selvfølgelig ikke bør servere sodavand og slik for et spædbarn. Og at man bør lytte til sundhedsmyndighedernes anbefalinger omkring kost til småbørn, inklusiv rådet om mindre sukker. Og som sygeplejerskestuderende har jeg da også en vis grundviden inden for ernæring, som jeg selvfølgelig har med i introduktionen af mad for mit barn. Jeg er fx godt klar over, at andelen af energi fra sukker, ikke må overstige 10 %, samt at fedtenergiprocenten i hendes kost skal være høj, da hun selvsagt vokser meget, og derfor har et noget højere energibehov pr. kilo kropsvægt end større børn og voksne.
Med det sagt, så handler det også om at bruge sin sunde fornuft. Min filosofi er at udsætte mit barn for så mange forskellige smagsoplevelser som muligt, så hun bliver familiær med forskellige konsistenser og smage. Og når hun viser interesse for den mad, vi spiser, skal hun selvfølgelig have lov at smage. At hun smager et par bidder af en kage, er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke også fodrer hende med mad, som næringsmæssigt indeholder noget større værdi som en donut fyldt med sukker. Men hun tager jo ikke skade af at smage. På samme vis ville vi heller ikke fodre hende med enorme mængder spinat og selleri, da disse grøntsager har et højt nitratindhold, som i for høje mængder kan medvirke til at hæmme iltoptagelsen i hendes krop. Men igen, det betyder heller ikke, at vi fuldstændigt undgår dem i hendes kost. Hun skal have lidt af hvert – i moderate mængder. Og de fødevarer, som det anbefales helt at undgå, lader vi selvfølgelig være med at give hende, herunder store rovfisk med højt indhold af kviksølv samt hårde fødevarer, som hun ikke kan tygge (sidstnævnte skal hakkes eller blendes af hensyn til faren for fejlsynkning).
Som et eksempel på ovenstående, så havde jeg i går fornøjelsen af at indtage denne lækkerbisken af en donut, som min dejlige bager-kæreste havde hjembragt til mig. Dén var Ellie noget så interesseret, så selvfølgelig skulle hun have lov at smage – og det gjorde hun med største fornøjelse. Det er ikke utænkeligt, at hun har fået både sin mors og fars søde tand, lige så vel som hun også har fået dobbelt op på både mors og fars temperament.
I og med at jeg ved, hun godt kan lide det lidt sødt, blander jeg også gerne en halv banan i hendes havregrød om morgenen, hvor vi andre måske ville være lettere tilbøjelige til at hælde en skefuld sukker over. Men det ser jeg ingen grund til at lære hende. Andre dage blander jeg det op med lidt frugtsmoothie (og nej, den er heller ikke altid hjemmelavet, for den overskudsmor er jeg ikke altid). Til frokost får hun som regel rugbrød med leverpostej, rejeost eller noget pølse-pålæg, om eftermiddagen gerne lidt frugt som melon eller banan og måske et par kiks med noget smør på, og til aften får hun som regel det samme som resten af familien, bare skåret ud i små stykker. Og også her tyer vi nogle gange til den “nemme” løsning med en gang indkøbt babymad (fx mos eller grød), hvis vi vurderer, at dét, vi skal have, vil være for svært for hende at spise, eller det ernæringsmæssigt ikke er det bedste for hende.
Vi gør, hvad der føles rigtigt og fungerer for os. Og vi kan jo se, at vores lille pige stortrives, og at hun vokser lige, som hun skal. Hun er ikke bange for at smage noget mad (endnu), så vi fortsætter bare den gode stil med at introducere hende for en masse forskelllige smagsoplevelser. Og nogen gange – når overskuddet er i den lave ende – så er det okay at ty til de lette løsninger. En gang Semper grød er ikke skidt for dit barn, så ville de nok ikke lave den slags til småbørn…
Det handler om at lytte til anbefalingerne – og så bruge sin sunde fornuft.