Næsten normal igen
Efter flere dage indespærret og alene i min lejlighed, er min hud ENDELIG helet så meget op, at jeg i går kunne få lov at se dagens lys. Det var næsten som at træde ud af en natklub efter at have spenderet hele natten på dansegulvet og opdage, at verden udenfor altså IKKE er gået i stå…
Jeg nød at mærke solens stråler og den friske luft på min ansigt, som dog stadig ser temmelig hærget ud efter min laserbehandling i onsdags. Jeg tror også, jeg nåede at skræmme et par folk på min vej gennem gaden, selvom jeg ihærdigt forsøgte at skjule mig under en kasket og gik med hovedet solidt rettet mig jorden det meste af vejen. Det er bare så tydeligt, at folk forsøger at gennemskue, hvad der dog er sket med mit ansigt??
Men jeg kan ikke gøre så meget andet end at smile til dem og forsøge at se ud, som om det slet ikke generer mig, at jeg ligner én, der har fået det meste af min ansigtshud peelet af…
Heldigvis går det stærkt fremad, og i dag ser min hud faktisk fin ud (altså taget i betragtning af hvor slemt den har set ud). De behandlede områder er nu næsten samme farve som resten af ansigtet, og det mest iøjnefaldende er faktisk de urenheder, jeg har på kinderne, som desværre er opstået i kølvandet på behandlingen.
Jeg regner dog stærkt med, at jeg inden længe er back to my old self og klar til at give den gas til tulipanfesten om små 2 uger…
Inden da har jeg dog lige et par træninger, der skal gennemføres. For jeg må indrømme, at der gennem de seneste dage er røget temmelig MEGET og usund mad ned… Et eller andet skulle jeg jo trøste mig med, når jeg sad der helt indespærret med et vansiret ansigt og spekulerede på, om det nogensinde ville blive normalt igen (det ved jeg jo godt, at det gør… men overdrivelse fremmer forståelsen, I ved)
Jeg håber, I kunne lide dagens sjove indslag. Nu vil jeg gå ned og smøre mere creme i ansigtet – jeg har ikke TAL på, hvor mange gange jeg har gjort dette siden i onsdags…
God søndag til dig♡