Hverdagsliv

En syg uge

Der har været temmelig stille den seneste tid, og det er der en ganske forklarlig grund til. Jeg har nemlig ligget syg den seneste uge, og det har altså IKKE været glamourøst. Det er det selvfølgelig sjældent, når man er syg, men jeg plejer ikke at være så slemt ramt, som jeg har været denne gang. Aldrig har jeg drukket så meget kamille-te med honning eller spist så mange Strepsils og Panodiler!

Det går heldigvis fremad nu, men jeg begynder at blive ret utålmodig, for jeg skal gerne blive rask til I MORGEN! Min veninde og jeg har længe haft planlagt, at vi skal i byen i Esbjerg, og vi trænger altså til sådan en tur sammen. Så jeg håber stadig på et lille mirakel til i morgen, og samtidig ved jeg godt, at jeg jo er nødt til at LYTTE til min krop. Det er nok ikke særlig forsvarligt med en bytur, hvis ikke jeg mærker en tydelig bedring i morgen. Så kryds lige fingre for mig!

Jeg glæder mig til at vende tilbage til bloggen og Youtube i næste uge. Ha’ det rigtig skønt så længe♡

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.