Spiseforstyrrelse/recovery

Derfor vil jeg være rask

Mit seneste lille tilbagefald i spiseforstyrrelsen (læs eventuelt her) har fået mig til endnu engang at overveje, hvorfor det er, jeg gerne vil være rask. For mange virker det måske åbenlyst, men hvis man i mange år har været fanget i det samme tankemønster og den samme rutine – hvilket en spiseforstyrrelse jo på mange måder er – ja så kan det godt være nødvendigt at minde sig selv om, hvorfor man i første omgang valgte den fra.

Denne gang kom det ret hurtigt til mig; efter mindre end 2 uger med et lidt for stort fokus på mad, vægt og motion, begyndte det virkelig at gå op for mig, hvor meget spiseforstyrrelsen på sigt ville komme til at stå i vejen for alle de ting, jeg gerne vil i min fremtid. For selvom spiseforstyrrelsen måske kan give mig en form for tryghed for en kort periode, vil den ALDRIG bringe noget godt med sig på længere sigt. Det VED jeg, for jeg har selv oplevet, hvordan det føles at stå og se til, mens ens drømme løber ud i sandet – på grund af den. Og den følelse har jeg virkelig ALDRIG lyst til at mærke igen. Jeg kan gøre bedre end det! Jeg ER bedre end det – bedre en spiseforstyrrelsen!

Men selvom jeg det meste af tiden er overbevist om, at spiseforstyrrelsen IKKE gør mig noget godt, forhindrer det den ikke i sommetider at dukke op og friste mig – ligesom den gjorde for et par uger siden. Og det kræver et ufatteligt mod og viljestyrke at stå den imod. En viljestyrke som jeg altså ikke altid har, når jeg står i en sårbar situation. Jeg er ret sikker på, at grunden til dens seneste fremtræden skyldes, at jeg for nyligt er flyttet til en ny by og snart startet på et nyt studie. Sådan noget er både nervepirrende og spændende, og det er netop den slags situationer, der tidligere har styret mig direkte i spiseforstyrrelsen arme. Hvilket nok er grunden til, at det forekommer mig så naturligt at reagere ved at lytte til spiseforstyrrelsen nu.

Derfor må jeg virkelig kæmpe for at minde mig selv om, hvorfor jeg overhovedet har valgt spiseforstyrrelsen fra. I den forbindelse kan det være nyttigt at have en liste klar over ting, der giver grund til at kæmpe imod spiseforstyrrelsen. Sådan en liste lavede jeg for nogle siden, hvor jeg manglede motivation til at kæmpe, og den har været en stor hjælp for mig. Her er nogle af punkterne på min liste:

1. Jeg vil have lov til selv at bestemme over mit liv og gøre, hvad jeg har lyst til.
2. Jeg ønsker at leve mit liv og bruge min tid på vigtigere ting end spiseforstyrrelsen – såsom uddannelse, min familie, mine venner og veninder.
3. Jeg vil gerne være i stand til at hjælpe folk, som har det ligesom mig. Og for at kunne det skal jeg være rask.
4. Jeg vil kunne være 100 % til stede, når jeg er sammen med andre mennesker og IKKE være optaget af at tænke på mad, kalorier eller på, om de andre nu kan lide mig.
5. Jeg ønsker at klare mig godt i skolen, og det kræver, at jeg har energi og kan koncentrere mig.
6. Jeg vil gerne være social, deltage i fester, arrangementer, tage i biografen, ud at spise, UDEN at skulle bekymre mig om maden.
7. Jeg vil gerne have energi til at løbe lange ture – fordi jeg ELSKER at løbe – ikke fordi spiseforstyrrelsen beordrer mig til det.

Der er MANGE grunde til, at jeg gerne vil være rask og også flere end, der er på denne liste. Man behøver ikke nødvendigvis at skrive dem ned, som jeg her har gjort, selvom det vil være en god start, hvis man ikke har prøvet det før. Det vigtigste er bare, at man er bevidst om dem og jævnligt minder sig selv om grundene til, at man gerne vil være rask. Jeg håber, at jeg fremover vil blive lidt bedre at huske på min liste, så jeg kan undgå for mange tilbagefald i spiseforstyrrelsen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.