Mad/opskrifter

Peanutbutter heaven

b40d640a-dc63-4606-8098-06e7c8ab64c8

Jeg kan seriøst ikke begribe, at jeg først nu har opdaget den geniale kombination af rugbrød, peanutbutter og banan. Toppet med lidt hakket chokolade er det seriøst noget af det lækreste, jeg længe har smagt. Det er uden tvivl den perfekte måde at starte dagen ud på eller nyde som en snack i løbet af dagen.

Jeg har efterhånden udviklet en temmelig stor forkærlighed for peanutbutter. Da jeg første gang smagte den populære jordnøddesmør under mit college-ophold i USA i 2012, var jeg faktisk en anelse skeptisk. Jeg havde på ingen måde regnet med, at det ville smage SÅ GODT!

Siden da er det blevet ved med at overraske mig, hvor godt peanut butter smager, og jeg bruger det som næsten fast ingrediens i min smoothie bowl  (opskrift her) om morgenen, som topping på en riskiks, i cookies og nu også oven på rugbrød sammen med banan og chokoladestykker. At jeg først har opdaget denne ufatteligt velsmagende kombination nu er næsten sørgeligt. TÆNK på alle de lækre madder jeg er gået glip af i tidens løb!

Jeg håber, I får en fantastisk (og velsmagende) start på ugen♡

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.