Teenager i 20’erne
Som jeg skrev i mit indlæg forleden, så fortryder jeg ikke min spiseforstyrrelse, for den var jo ikke noget valg, jeg tog. Til gengæld er jeg ked af nogle af de ting, som spiseforstyrrelsen gjorde ved mig. Jeg tror, det…
Jeg fortryder intet
Hvis nogen spørger, om jeg fortryder min spiseforstyrrelse, er mit svar meget klart: NEJ! For hvordan i alverden skulle jeg kunne fortryde en sygdom, som jeg aldrig selv har ment at ende i. I stedet kunne man måske spørge, om…
Følelsen af at være punkteret
Jeg er ikke engang sikker på, hvad jeg vil skrive eller, hvor jeg skal begynde. Jeg har altid elsket at skrive, det er nærmest terapeutisk for mig. Det er min måde at komme ud med mine følelser og tanker på,…
Mine planer for bloggen i 2017
Når det gælder det personlige plan er jeg ikke for meget for det med mange og fyldestgørende nytårsfortsæt. Det er et bevidst valg jeg har taget, fordi jeg i mange år simpelthen var alt for styret af det med hele…
En inspirerende aften med Chris MacDonald
I går var jeg til et yderst inspirerende foredrag med den skønne Chris MacDonald, som er en mand, der virkelig formår at inspirere og sprede et positivt budskab om sundhed – både på det mentale og fysiske plan – UDEN…
En morgen med mange tanker
Jeg sidder med kop chailatte ved spisebordet og forsøger ikke at lade tankerne tage overhånd. Men det er svært. Jeg burde være i skole nu. Men da jeg stod med overtøjet på, madpakken smurt, tasken pakket og var på vej…
De sociale medier – på godt og ondt
Jeg logger på Instagram, og straks møder jeg synet af en smuk, ung kvinde, formentlig omkring min egen alder. Hun er iklædt en cremefarvet crop top, en lang rosa nederdel og hendes lange chokoladebrune hår ligger tilfældigt strøet om ansigtet.…
Farvel til urimelige kropsidealer
Er jeg den eneste, der er helt vildt begejstret for den nye sæson af Top Model? Jeg er KÆMPE fan af, at de denne gang har valgt at lave det med curvy models. Og nej, det er ikke fordi jeg…
Bare spring ud i det
I går gjorde jeg noget, der var virkelig grænseoverskridende. Jeg tog med til en fest, hvor jeg absolut ingen mennesker kendte på forhånd. Det var en fest på det kollegie, jeg bor på, og jeg havde længe gået med idéen…
It takes a lot of strength to let go
I mit indlæg i går skrev jeg, at det nemmeste faktisk ville være at vælge spiseforstyrrelsen. Det fik mig til at tænke på et citat, jeg faldt over forleden: It doesn’t take a lot of strength to hang on. It…